Adlen
Adlen
I middelalderen bestod adlen af en lille gruppe familier, der ejede store dele af jorden i Danmark. De boede på godser eller herregårde og havde ret til at opkræve skat af bønderne i deres område. Selv var adlen fritaget for at betale skat, men skulle i stedet støtte kongen som riddere og medbringe soldater, når kongen drog i krig eller skulle forsvare riget.
I 1533 dør Kong Frederik den 1. og der er stor uenighed om, hvem der skal efterfølge ham som konge i Danmark. Både adlen og kirkens folk støtter forskellige kandidater.
Samtidig gør bønderne oprør under ledelse af Skipper Clement. Han samler bønderne og rykker fra Aalborg ned gennem Jylland og over fyn, hvor de sætter herregårde i brand.
Der er borgerkrig.
Adlen samler en hær og jager bondehæren tilbage til Aalborg, hvor det trækker op til kamp.
Hvem vil vinde? Den lille, men veludrustede adelshær, der er til hest eller Skipper Clements tropper af især bønder.
Hvordan ville du besejre en overlegen fjende?

Hellige kilder blev besøgt af folk, der søgte bod for deres synder eller lindring for sygdomme – pilgrimme. Stederne blev dengang anset for at være helligdomme, ofte på grund af en historie om en helgen eller overnaturlige væsner, som gav en kilde helbredende kraft. Folk opsøgte kilderne for at blive vasket i det hellige vand. I grenene på træerne omkring kilden hang der bandager, som tegn på vandets helbredende virkning.
Før reformationen var kirken i Danmark katolsk og dermed styret af Paven i Rom. Kirken var en meget stor del af folks hverdag i middelalderen. Det var en meget barsk tid og man troede af det var Guds vilje, når folk blev ramt af sygdomme, død, sult, dårlig høst og meget andet. Man gik meget op i at mennesket var syndigt. Hvis en person syndede var straffen meget hård. Sjælen ville efter døden først få adgang til himlen, når sjælen var blevet renset ved at brænde i Skærsilden.