Hellige kilder blev besøgt af folk, der søgte bod for deres synder eller lindring for sygdomme – pilgrimme. Stederne blev dengang anset for at være helligdomme, ofte på grund af en historie om en helgen eller overnaturlige væsner, som gav en kilde helbredende kraft. Folk opsøgte kilderne for at blive vasket i det hellige vand. I grenene på træerne omkring kilden hang der bandager, som tegn på vandets helbredende virkning.

Ved flere kilder lå der kirker. At bede på disse steder blev anset som særlig virksomt. Syndere eller syge  kunne, af deres præst, blive pålagt at opsøge bestemte pilgrimsmål – et valfartssted.

Nogle steder knytter historierne sig til Sct Hjælper, en kristuslignende helgen, der beskrives som bærende en lang kappe og gyldne hansker. Andre steder vogtes kommer kildens kraft fra naturen og vogtes af de underjordiske.

Bliver du ramt af sygdom på din pilgrimsrejse, er der måske en kilde i nærheden…