Pesten

Pesten

DSC_0166Pesten ”den sorte død”, var en uhelbredelig og smitsom sygdom. Fik man pest, blev man fordrevet fra sin landsby og måtte samles med andre syge. I den barske middelalder oplevede de pestramte derfort et liv som udstødte og syge. De pestramte var nægtet adgang til folks huse, de var frygtet af alle og dømt til tiggeri, for at få en smule mad. Nogle af de udstødte kunne tjene lidt ved at fungere som gravere. Hvis man ikke døde af sygdommen, bukkede man ofte under på grund af det hårde liv.

Hvad vil du gøre, hvis du blev smittet med en dødelig og meget smitsom sygdom? Det siges, at de udstødte sidder inde med vigtig viden, som kan være dig til stor hjælp.

De Katolske Klostre

De Katolske Klostre

IMG_1811De katolske klostre var beboet af munke og nonner. De var fromme mennesker der havde viet der liv til at tjene Gud. Det betød de levede i cølibat, så de ligesom de katolske præster ikke måtte gifte sig og skulle afholde sig fra sex. De brugte dagene med bønner og at arbejde på klosterets jorde eller pleje klostrets interesser

Klostrene tog sig ofte af de syge og udstødte. Nogle klostre fungerede som nogle af landets førtste hospitaler.

Det var i klostrenes haver, munkenes urtegårde, at de fleste lægeurter først blev dyrket i Danmark. Munke rejste en del i middelalderen og byttede frø, stiklinger og viden med hinanden. Derved blev nye urter og deres brug indført i Danmark.

Klostrene fungerede også som skoler, hvor unge novicer og adlens børn kunne uddanne sig og lære at læse og regne. Det meste af den øvrige befolkning var analfabeter. Klostrene samarbejdede på tværs af landene og dermed udbredtes viden om f.eks. kanalbyggeri, arkitektur og fremstilling af øl og vin.

Har du Tørret Kamilleblomst/the med hjemmefra, til Klostrets munke, vil de være dig taknemmelige. De er løbet tør for denne lindrende urt.

København Belejring

København Belejring

VestVoldenI middelalderen bestod adlen af en lille gruppe familier, der ejede store dele af jorden i Danmark. De boede på godser eller herregårde og havde ret til at opkræve skat af bønderne i deres område. Selv var adlen fritaget for at betale skat, men skulle i stedet støtte kongen som riddere og medbringe soldater, når kongen drog i krig eller skulle forsvare riget.

I 1533 dør Kong Frederik den 1. og der er stor uenighed om, hvem der skal efterfølge ham som konge i Danmark. Både adlen og kirkens folk støtter forskellige kandidater.

Noget af adlen ønsker Christian d. 3 som den nye konge. Han vedkender sig de nye protestantiske tanker. Andre ønsker den gamle konge  Christian d. 2. tilbage ved magten. Der er borgerkrig.

Christian d. 2. tropper anfører af Grev Christoffer fra Lübeck.

Krigen får derfor navnet – Grevens Fejde.

Nu marcherer Christian d. 3. mod fjenden, som har gemt sig bag Københavns volde. Han belejrer byen.

Hvem skal træne soldaterne til kamp?
Hvordan ville du besejre en overlegen fjende?

Nikolaj Kirke

Nikolaj Kirke

Christian_III_C_FI det herrens år 1534 bliver Hertug Christian af Sønderjylland kåret til konge i Jylland. Han må gennem en borgerkrig på 3 år– Grevens fejde – før han i 1537 bliver konge i hele Danmark.Christian var som ung tilstede i Worms, i retsagen mod Martin Luther, og han blev selv tilhænger af Luthers tanker. Efter sin indsættelse som Junker i Haderslev  i 1523 begyndte han at indføre protestantismen i Sønderjylland. Da han bliver konge sætter han sigfor, at indføre den nye lære alle kirker  Danmark.

Nu forlyder det at kongen har samlet en gruppe lærde til en særlig opgave. De er samlet ved Nikolajs Kirke, men har brug for din hjælp.

Haderslevhus

Haderslevhus

Billede22Haderslev var centrum for det fyrstedømme som Junker Christian administrerede. Han var søn af Kongen Frederik I og blev selv senere konge. Junker Christian var bosat på byens kongsborg, Haderslevhus.

Christian var som ung tilstede i Worms, i retsagen mod Martin Luther, og han blev selv tilhænger af Luthers tanker. Efter sin indsættelse som Junker i Haderslev  i 1523 begyndte han at indføre protestantismen i sit område.

Der går rygter om at Christian har besøg på Haderslevhus. Lærde tyske folk Weidensee og Wenth, der kommer fra et universitet i en by, der hedder Wittenberg. Den unge kongesøn modarbejdes af Den Katolske Kirke, men det siges at han arbejder på noget der kaldes Haderslevartiklerne.

Bønderne

Bønderne

Vitskøl1En stor del af Danmarks befolkning var i middelalderen bønder. Store landsbrugsområder blev dyrket med håndkraft og krævede megen arbejdskraft.  Mange bønder var fæstebønder. Det betød at de ikke ejede deres jord men ”lejede” den af en herremand eller kirken. Som betaling arbejdede de det meste af tiden på herremandens jord.

Meget af kongens, adelens og kirkens magt byggede på indtægter fra bønder. Deres skat, kaldet tiende, var som det fremgår af ordet, 1/10 del af deres afgrøder, køer, grise, får osv.

Bondelivet var hårdt arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Undtagen søndag, hvor alle gik i kirke.

Bønderne får brug for din hjælp med at høste og med at forstå de nye tanker som er på vej ind over Danmark